Hop til hovedindholdet

Herlev Byspejderne logo

Gruppeweekend - Den Store Tidsrejse


Dato og tid

Fredag d. 8. marts 2019 kl. 17:00 til søndag d. 10. marts 2019 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 4. marts 2019 kl. 23:00

Sted

Colleruphus, Høje Sandbjergvej 11D, 2840 Holte Colleruphus
Høje Sandbjergvej 11D
2840 Holte

Gruppeweekend - Den Store Tidsrejse


Arrangementsbeskrivelse

Du sidder måske og spørger dig selv, hvorfor du skal med på dette års gruppeweekend, og svaret er klart. Du skal da selvfølgelig med fordi det er det fedeste og vildeste tema vi nogensinde har haft!

Vi kommer til at rejse i tiden, opleve en hel masse sjove ting og hvem ved om vi møder en dinosaur eller måske en fiksfaksehuptivuptimaskine?

Vi kommer  til at rejse i tiden i vores mega seje tidsmaskine som vores ingeniør og fysiker “Hr. Strøm” har bygget. Vi starter tilbage i tiden sammen Baden Powell, for at se hvor og hvordan spejderbevægelsen startede, og hvem ved hvor vi ender?

Vi mødes om fredagen på Herlev station kl. 17:00, hvor vi går op og tager bus 300s mod Holte. Weekenden kommer til at foregå på Colleruphus. Husk at have de gode sko på og tasken pakket, for vi skal gå fra bussen til hytten (2.5 km) med vores egne ting.

  • Fredag aften skal vi afholde tænkedag, hvor vi skal lave bål, hygge, tale om spejderlivet og starte tidsmaskinen.
  • Lørdagens program fortsætter den vilde rejse i tiden og starter kl. 9:00 ved Colleruphus (familiespejdere og mikroer kan ankomme her).
  • Søndag byder på grupperådsmøde, fællesaktiviteter og frokost, hvortil forældre og søskende har modtaget en separat invitation.

Programmet slutter søndag kl. 14 ved Colleruphus (Høje Sandbjergvej 11D, 2840 Holte).

Huske/Pakkeliste

  • Madpakke til at spise fredag aften
  • Toiletgrej, lagen og sovepose til indendørs overnatning (udendørs i shelter muligt for de ældste)
  • Overtøj og sko til at være ude i al slags vejr
  • Skiftetøj
  • Uniform, sangbog, lygte og dolk
  • Tænkedag: En 5-krone pr. påbegyndt spejderår

Vi glæder os meget til at se jer til den fedeste gruppeweekend nogensinde!!

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >